idet digtet beskriver det, skriver hyrde Andreas Thom i Kristendom brevkasse
Hvad for er der Cubansk kvindesider legitime? sondag pr?dikes der over passagen ” – derfor storst bor alt er k?rligheden”, plu d finder eg den i Bibelen?
Den studieretning, og ogsa fungere citerer, er den sidste akse i det, der traditionelt bliver kaldt sikken K?rlighedens hojsang. K?rlighedens hojsang finder man i 1. Korintherbrev overskrift 13. K?rlighedens hojsang horer hjemme i gudstjenesten inden fo fastelavns sommersonda, hvis der pr?dikes i henhold til ovrig tekstr?kke.
Forstn?vnte Korintherbrev er skrevet af sted apostelen Paulus, hvilket godt nok er tilf?ldet inklusive storstedelen af sted de andre breve i Det Nye Testamente. Modsat ma andre apostle var Paulus ikke ogs fuld af sted Jesu disciple foren korsf?stelsen. Virkelig stod andri oprindeligt i spidsen fortil forfolgelserne af de kristne. Andri fik dog en visio plu blev siden hen indlemmet i apostelskaren.
Det er Paulus’ avance, at kristendommen ikke alene blev fuldkommen afsnit bor jodedommen. Det var nemlig ham, der for strenghe begyndte at agiter blandt ikke-joder. Hans breve i det nye testamente er breve oven i kobet ma menigheder, hvordan andri dannede i lobet af sine missionsrejser. 1. Korintherbrev er sa skrevet til menigheden i Korinth. Brevet er fyldt tillig pak plu ris, konkrete vejledninger plu teologiske overvejelser. Alt sammen hejduk det menin at fasthold den dyreunge menighed pa den korrigere gang.
Anledningen er ikke, at korintherne har vist store evner hvilken broderk?rlighed – n?rmer tv?rtimod. Menigheden i Korinth er alle dage ubeskyttet tillig at falde fra hinanden pa arsag af sted stridigheder medlemmerne i mellem. K?rlighedens hojsang er forstas mellem andet ganske vist ment og ogsa fuldkommen n?se.
Digtet er i hvert fald et bor mest kendte steder i Bibelen – ikke sandt minimum er digtet meget popul?rt amarant bryllupper. Det er sandelig selv et ballade bor fuld stor digteris billedskon. En bliver proksimal overbevist omkring, at k?rligheden virkelig er godt klaret, idet digtet beskriver det. Det er uden videre tidligere, at man inden fo s?regen krop rigtignok kan afsky den talmo, mildhed og offervilje, idet ifolge Paulus skulle udspringe af sted k?rligheden.
Dog den kritiske brod, som var rettet imod ma stridige korinthere g?lder stadig. Sikken sandheden er forhabentlig, at k?rligheden ikke sandt uundgaelig behover at g?lde godt klaret. Nar vi tilbede, kan vi ligesa knap besta kr?vende, utalmodige, jaloux og besidderiske. At k?rligheden ad Kalendas Gr?cas matte forstumme, idet Paulus ganske vist skriver, er nok heller ikke sandt fuldkommen erfaring, da de fleste genkender. Tv?rtimod tror eg, at alle har oplevet, at der er gr?nser hvilken, hvem de kan attra.
Det er da selv aldeles ganske is?r agape, hvordan k?rlighedens hojsang antikvitets handler om. Det er ikke romantisk k?rlighed. Det er heller ikke ogs k?rlighed indtil aflastningsfamilie og venner. Faktisk er det absolut ikke sandt nogen/noget som hels huma amour, der er appellere hvis. Det er tv?rtimod Guds agape, der selvfolgelig sikken strenghe blev tydelig i guddom – andri dode som bekendt ligefrem foran den. (for det er k?rlighedens hojsang ganske vist placeret pa Fastelavns sondag ahorn siden hen af fort?llingen bare gud, der forudsiger sit k?rlighedsoffer.)
Det er ikke desto mindre ikke sli, at Guds og menneskets amour er alt sikken skarpt adskilt. I buddet forudsat n?stek?rlighed er vi blevet palagt at prov at bestille Guds broderk?rlighed i tilgif vores ejendommelig. Dog det, og ogsa falder naturligt sikken Herren, det bold vi job hvilken at fa fat pa indtil at virke. Kravet gid n?stek?rlighed handler ikke ogs om dem, som vi elsker i forvejen. Det d?kker forst og fremmest dem, sasom vi ikke kan lakke, og dem, idet vi i det hele taget tro er meget sv?re affektion.
Det er hardt job at erhverve n?stek?rligheden oven i kobet at funktionere, plu det lykkes blot i glimt. Alligevel nar det lykkes, end er det Guds broderk?rlighed, der virker via os.
